Så er festen vel overstået, og det kan nu afsløres, at hemmeligheden til Mette bestod af dette sjal. Det blev MEGET vel modtaget;-)) Jeg synes nu osse selv, det er blevet rigtig godt, og så er det da skønt, at modtageren synes det samme. Det er SÅ morsomt at lave noget med så mange forskellige farver i, og denne gang har jeg formået at få lavet nogen rimeligt lange farveforløb, sådan MEGET Noro-agtigt og faktisk lige i øjet!!
Jeg må bestemt igang med at have lavet noget lignende til mig selv; men lige nu kører der en workshop i Spindeforeningen omkring spinding af hundeuld og angora - og derfor gik jeg til gårsdagens spindedag i Ølufvad igang med at spinde tervueren. Susanne gav mig kyndig vejledning, og jeg tror nok, det bliver tvundet sammen med en tråd jakobsuld-garn. Billeder kommer, når garnet er færdigt.
Det var en skøn dag i Ølufvad, for kort som sædvanligt; men sådan er det jo bare, når man er i så godt et selskab. Næste års træf bliver IKKE afholdt på Naturværkstedet men derimod på Midtgård. Dette træf ligger ALTID den 1. lørdag i oktober, så du kan allerede nu roligt sætte et kryds i kalenderen ved nævnte dato;-)
No comments:
Post a Comment