
Vi (Vibeke Skriver fra Garnhjørnet) og jeg har besluttet os for, at NU skal der altså også være en WWKIP-dag i Esbjerg. Det bliver lørdag den 12. juni kl. 12 - 16, og det foregår på Torvet i Esbjerg på den del, der vender ud mod Kongensgade. Alle er velkomne, husk blot stol, forplejning, solcreme (håber vi!) og naturligvis dit strikketøj. Der er ingen tilmelding, og ALLE kan være med, begyndere såvel som øvede.
Skulle det mod forventning gå hen og øs-pøs-regne den dag, er arrangementet aflyst - men vi satser naturligvis på godt vejr.
Se mere om disse offentlige arrangementer, der foregår over hele kloden på www.wwkipday.com
Vi ses vel, gør vi ikke?