Monday, March 21, 2011

Håndtene fra Aaes

En superdygtig, dansk trædrejer er fundet!! Og han har været igang med at dreje håndtene i massevis til alle os, der synes, spinding på håndten er noget af det mest fantastiske, man kan få sin tid til at gå med:-) Niels Erik Aaes hedder han, og nu har jeg både snakket i telefon med ham og minsandten også fået hilst på både ham og hans søde kone. De var nemlig OGSÅ til FiberFest i Ry i lørdags, sammen med en hel bunke andre. Vi fik sludret rigtigt hyggeligt om de forskellige tene, træsorter, tørring af træet osv. osv. Og her er så et par billeder af nogen af de Aaes´er, jeg har til salg. Udbuddet er ændret noget efter lørdagens FiberFest - jeg fik suppleret beholdningen godt op; men den svandt betragteligt, efterhånden som dagen gik, så nu har jeg ikke ligefrem voldsomt mange på lager men dog nogen stykker - både af almindelige tene, dem der er lavet af banksianød, tyrkiske tene, russiske spindepinde samt sjalspinde.


Ih, som det dog er en fornøjelse at stå og sælge disse tene, der fuldtud er på kvalitetshøjde med dem, man kan bestille hjem fra det store udland; men som bare bliver så frygteligt dyre på grund af diverse afgifter, told osv. osv. Dette er virkelig dansk kunsthåndværk i topklasse:-))



1 comment:

Anonymous said...

Hvor er det dejligt, at vi nu kan købe dansk producerede håndtene!!! Hvad koster en russisk en af slagsen med en vægt på 30-40 gram?
Vh Bente