Af og til indløber der en bestilling på strikning af sokker. Disse skal vistnok bruges til adventsgaver, i hvert fald de fleste af dem. Jeg lovede ved modtagelse af bestillingen, de nok skulle blive færdige i god tid - jeg har da ikke overdrevet:-)
Det er ikke et øjeblik for tidligt at komme igang med julegaverne. Vi har 3 små søde børnebørn boende i England, og mon ikke de vil kunne lide at have cupcakes om ørerne? Det satser deres bedste stærkt på! Jeg har aldrig fået lært at strikke med 2 farver garn på een gang - disse cupcakes er bestemt heller ikke særligt jævnt strikket; men jeg satser på overbærenhed fra de 3 små dejligheder. Og så må jeg bare se at få øvet mig noget mere, for det kan vel ikke passe, jeg ikke kan få lært at strikke ordentligt, vel?
Opskriften på disse cupcakes er iøvrigt fra Sandnes, garnet der er brugt er Sisu, og jeg har indtil nu fulgt opskriften slavisk. Sisu er et dejligt garn, og så kan det maskinvaskes, hvilket unægtelig må siges at være en fordel.
3 comments:
Sikke nogle flotte strømper. De skal nok vække glæde.
huerne er bare seje. Jeg er nu heller ikke så go til det med mønsterstrik men huen ser da rigtig fin ud. Bare vent, en gang vask hjælper rigtig meget.
Åh tak Irene - hvor er du bare sød. Huen er VIRKELIG ujævn; men som du siger, en vask kan gøre meget. Jeg håber i hvert fald, den vil gøre underværker hér;-)
Hej kære Karin
Huen er bare NOGET så allerkærest. Den skal nok vække stor glæde. Jeg har også planer om at strikke den, men ved ikke endnu om jeg når det til jul.
Knus fra Kirsten
Post a Comment