Søren og jeg holder en uges ferie med et MEGET løst program, hvilket er ensbetydende med afslapning og hygge på højt plan - lige hvad vi trænger til. Kaninerne bliver nusset og børstet - de 5 unger (der jo ikke er unger mere!!) skal klippes fredag, så de trænger konstant til at blive børstet. Også Evelyn og Tallisker er ved at have et tykt lag pels, så børsten er rigtigt på arbejde i disse dage.
Mor har været så sød at strikke 3 par nye, uldne vanter til mig - jeg har selv leveret garnet! Så nu kan vinteren såmænd godt komme an;-)
Jeg arbejder for tiden på Sørens angoratrøje, der har voldt mig en smule hovedbrud. Men efter en del optrævling er jeg nu godt på vej - mangler blot 1 1/2 ærme samt forkanten. Han har været ret bekymret for, om trøjen overhovedet ville nå at blive færdig, imens han endnu trak vejret; men den bekymring lader nu til at blive gjort til skamme;-)
Desuden strikker jeg på en julegave til yngste Arnold-barnebarn, hvis yndlingsfarve er blå. Mor strikker på nederdel nr 2 - det går stærkt på Præstevænget:-))))) Det er sjovt at strikke både med forskellige mønstre og farver; men jeg kan godt mærke på både arme og skuldre og nakke, at bomuld IKKE er et supergodt materiale at strikke med. Men jeg tager lidt ad gangen, og så går det alligevel. Desuden har jeg da andre ting, jeg kan lave indimellem, brodere, hækle og spinde f.eks.
Og apropos broderi, så vil jeg snart se at komme lidt videre med min pæon-pude. Strikkeforskeren er blevet færdig med sin, og den er SÅ smuk. Desuden er der kommet en "søsterpude", så jeg må hellere se at komme i gear;-)
........ I første omgang fik jeg slet ikke skrevet om perlerne - det kommer nu. Efter at have haft børnebørnene på ferie, hvor vi bl a legede med Hama-perler, har jeg haft lyst til at lege lidt videre. Een dag lavede jeg et kryds-og-bolle spil til Laura, som egentlig skulle have været på besøg sammen med sin far; men det nåede vi ikke i farten. De store Hama-perler er nu ganske festlige at lege med:-)
Desuden har jeg nu lavet 2 "lysholderr" med de almindelige perler, som jeg lægger i en oliesmurt skål og putter i ovnen ved 200 grader, til jeg synes, de er smeltet tilstrækkeligt. Jeg synes faktisk, de er ganske søde:-)
2 comments:
Rigtig go ferie. Den lyder virkelig som noget jeg godt kunne blive misunderlig på.
Sådan nogle dage med ingenting og ellers kun det man gider.
Det har indtil nu været en HELT fantastisk ferie:-) Vi har fået ordnet lidt forskelligt nyttigt, såsom at tømme fryser og afrime den samt skrive indholdet op. Vi har fået ordnet en smule i haven, når vejret var godt, kaninungerne bliver klippet og derudover laver vi hver især lige netop det, vi har lyst til. Sådan en uges ferie burde alle virkelig holde mindst een gang årligt - det er SÅ godt!!
Post a Comment