Bageren bager ikke - det gør bagerens mand

Indimellem får Søren et bage-flip (og jeg skal ikke lægge skjul på, jeg NYDER det). Tag nu f.eks. her i weekenden, hvor vi alligevel skulle have gang i grillen. Hvad er vel mere nærliggende end at lave franskbrøds-dej af 2 kg mel om formiddagen, sætte det til hævning i svaleskabet (gudskelov med vita henover - ellers havde vi vist haft dej ud over det hele!!) og bage 2 brød, 1 før og 1 efter bøfferne. Uhm, det er altså bare LÆKKERT med sådan et helt nybagt brød.

Her ligger brød nr. 2 til hævning i skålen.

Og jeg skulle absolut foreviges imens jeg skar brødet ud. Bemærk venligst IKKE, hvordan min elskede vendestriks-vest gerne vil arbejde sig frem på skuldrene, så forstykkerne ser umanerligt lange ud. Dette vil jeg forsøge at rette op på på vest nr. 2!

Jeg har minsandten også fået spundet mine norske fiber-og-garn-bytterunde-fibre til et færdigt garn. Fibrene er finuld i 4 farver, mørkeblå, turkis, mørkegrøn og lime. Fibrene var kartet sammen til et bat, hvor farverne var fordelt i lag.

Og her et nærbillede af garnet, der er temmelig tykt. Løbelængden er ca. 1950 m/kg, der er 128 gram, og garnet er spundet efter longdraw-metoden og tvundet til et ganske almindeligt 2-trådet garn.

Flere rester brugt.

Så er jeg færdig med at spinde garnet til vendestriks-vest nr. 2! Jeg har igen brugt af alle mine rester - denne gang er farveholdningen over i de lilla, blå og grønne nuancer.
Jeg har spundet et 2-trådet garn, den ene tråd er spundet af diverse rester, langt de meste er uld; men der har også sneget sig en smule silke imellem. Den anden tråd er en gråmeleret alpaca, fibrene er købt i USA og er klippet af dyret og sendt til mig. Jeg har vasket alpacaen inden spinding, og den er herrelækker at spinde. Dog er der MASSER af vegetabiler i, så gulvet ser farligt ud, når jeg har spundet en spolefuld. Men pyt, støvsugeren er jo heldigvis opfundet.

Jeg har spundet ca. 420 gram, og garnet har en løbelængde på ca. 2550 m/kg. Også denne vest bliver strikket på en pind 4½ tror jeg.

Skøn mini-ferie på Samsø

Så er vi hjemme igen efter en skøn, skøn miniferie på vidunderlige Samsø. Aldrig mere vil jeg kunne se en valmue og en kornblomst uden at mindes vores dejlige tur. Næppe var vi kommet af færgen i Kolby Kås og var begyndt cykelturen mod Brundby Rockhotel, før vi kom til den smukkeste mark fyldt med de fineste, røde valmuer. Jeg var totalt solgt på stedet!!
Dette er fra en gåtur op til Brundby Stub-mølle, der desværre var lukket p.gr.a. fare for sammenstyrtning. Men gåturen var fin-fin, og udsigten oppe fra bakke-toppen var også bare HELT iorden!!

Her er vi ved Ilse Made og den hellige kilde. Det ER faktisk ferskvand, der er i det ældgamle egetræ - og se blot, hvor tæt den ligger ved strandkanten.

Vi boede som sagt på Brundby Rockhotel, hvor vi blev forkælet ud over alle grænser. Vi havde fået tildelt Det Blå Værelse, og sikke vi nød det. Vi kunne sove for åbent vindue, hvilket vi ikke sådan er vant til p.gr.a. naboernes IRRITERENDE haner, der glad og gerne begynder at gale ved 3-tiden om morgenen, grrrrrrrrrrrrrrrr!!!!!!!!

Og her har vi vovet os op i toppen af Vesborg Fyr. Det øverste stykke af trappen var MEGET smalt, og jeg havde ærligt talt mine betænkeligheder; men dem overvandt jeg heldigvis og godt for det, for der var en HELT fantastisk udsigt deroppefra.

Håndarbejde????? Jo, jeg havde skam både strikketøj og fibre samt håndten med. Jeg fik da også slået masker op og strikket ca. ½ nøgle op, før jeg opdagede, jeg havde strikket forkert;-(( Jeg slog op for 2. gang på færgen på vejen hjemad og har i skrivende stund nu ca. indhentet det optrævlede! Håndtenen fik jeg slet ikke motioneret på Samsø - hmmmm, jeg må vist hellere se at komme igang.

Men det korte af det lange er altså, at jeg VARMT kan anbefale Samsø som turistmål. Øen er aldeles pragtfuld at cykle rundt på, vi nåede op på knap 140 km - vi oplevede SÅ meget dejligt i løbet af vores 4 overnatninger derovre. Og selvom taskerne var RET hårdt pakket, da vi skulle hjemad, nåede vi da at få plads til både kartofler, ærter og skønne, skønne jordbær.

Endnu et hus og en vest

Når haven er beriget med et nyt og fint legehus, skal fuglene da ikke snydes, mener Søren. Og derfor har han fikset denne nye bolig til de små. Den er ophængt på bagsiden af legehuset, så fuglene trods alt har mulighed for en smule fred og ro. Og Søren har så været så genial at sætte en plexi-glas-plade i huset og boret et hul i væggen, så der er mulighed for at følge eventuelle beboere i kassen på nærmeste hold.
Og så har jeg minsandten fået lavet en vest af mit Saltum-garn. Og hvorfor hedder det så et Saltum-garn? Hmmmmm, ene og alene af den grund at det var dét garn, jeg begyndte at spinde, da vi sad oppe i sommerhuset. Det er spundet af rester af håndindfarvede fibre - den slags har jeg nemlig TEMMELIG mange af, og så var jeg kommet i tanker om, at jeg ville prøve at bruge dem til eet eller andet konstruktivt. Garnet er 2-trådet, tvundet af 1 tråd kulorte rester og 1 tråd lysebrun BFL. Farverne er fortrinsvis holdt i den røde, pink, lilla farveskala; men som Kirsten Kielmanns mand siger, så skal der være noget, der "river". Ment på den måde, at man skal passe på, farverne ikke bliver holdt ALT for meget tone-i-tone, der skal være noget til at fange øjet og bryde alt det "pæne". Derfor er der også enkelte grønne og blå striber i garnet. Ikke mange og ikke store striber; men små af slagsen kan også gøre det.

Vesten er en vendestriks-vest, kraftigt inspireret af Hanne Meedoms bog om Vendestrik. Men jeg har altså lavet min vest glatstrikket - jeg ville gerne fremhæve farve-spillet uden at det skulle brydes af retriller. Jeg har strikket på en p 4½ og vesten vejer ca. 330 g

Og et nærbillede af en knap, som jeg har købt af Birthe Sahl.

En lind strøm

Er der noget så fedt som at få postkort fra mere eller mindre fjerne egne af verden?? Nej vel. Og vi har været så heldige at få hele 3 af slagsen - vi er virkelig forkælede;-))))) Og hvor jeg dog nyder det.

Totalt kulret

Vi var til den årlige Esbjerg-revy Tobakskuller i går aftes. Navnet har den fået, fordi revyen spilles på Tobakken, en gammel tobaksfabrik, der nu er lavet om til spillested og altså også hjemsted for den revy, der blev spillet for 7. år i træk. Den var fantastisk. Intet mindre. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven allerede inden revyen for alvor gik igang. Esbjerg Kommune havde inviteret alle medarbejdere på Forsyningen samt deres ægtefælle/elsker/kæreste/bedre halvdel eller hvad man nu ellers kalder den derhjemme for til at spise Pariserbøf fra Kunstpavillonen samt overvære årets revy. Pernille Højmark var med for første gang i år - hun er SUVERÆN!!!!!!!!! Og Christian Damsgaard er een af de dygtigste revy-skuespillere, jeg nogen sinde har set. Alt i alt danner holdet en helt fantastisk enhed, og der var ikke et eneste nummer, som vi bare sad og ønskede overstået i en fart.

Hvis du på nogen måde overvejer måske at gå ind og se revyen, kan jeg kun sige een ting: "SE DOG AT FÅ KØBT EN BILLET OG KOM AFSTED!!!!!!!!!!!" Du vil ikke fortryde det!

Vi har bygget nyt hus.......

.........eller rettere, SØREN har bygget nyt hus - nemlig et legehus. Han har selv været både arkitekt og bygmester - går det mon an?? - og jeg synes, resultatet er blevet noget så fint. Materialerne havde vi stort set i forvejen, så det har ikke kostet os mange bas-ører at få sådan et lille anneks oppe ved siden af hønsehuset. Og apropos høns, så har det været MEGET interessant at følge med i, hvad Søren har gået og fiflet med. Nu mangler vi sådan set kun nogen børnebørn, der vil lege i det nye hus!