Tuesday, June 5, 2007

Farvning med svampe fra Birthe.


Jeg var så heldig at få en stor posefuld frosne svampe foræret af Birthe da vi afholdt den stiftende generalforsamling i Spindeforeningen i januar. Disse svampe er nu endelig blevet brugt til noget fornuftigt, nemlig at farve garn med. Og sikken nogen farver, der er kommet ud af det. På midterste hylde af tørrestativet ses garn, der er alun og vinsten-bejdset og farvet i første farvebad. De 2 fed yderst til højre er mohair, resten alm. uld. Øverst ses til venstre også et fed fra 1. farvebad - dette er efterbehandlet med oxalsyre. Til højre ligger så den uld, der også er farvet i 1. farvebad men som er efterbehandlet med.............ta-da.............. salmiakspiritus. Det er altså bare SÅ sjovt at se, hvordan farven skifter, så snart man hælder den ned i gryden! Nederst ses lige et par fed fra 2. farvebad, de er ikke efterbehandlet men har blot en lysere nuance, da der naturligt nok ikke var så meget farve tilbage i vandet.
I øjeblikket har jeg så noget krap-farvet garn liggende til afkøling - noget er efterbehandlet med salmiakspiritus, andet er ikke.

2 comments:

Anni said...

Der er lidt hekseri over plantefarvning. Du har godt nok fået nogle lækre farver ud af de svampe.

Karin Hørkilde Jensen said...

Hej Anni.

Ja, mon ikke??? Lugten og farven i gryden kalder virkelig på en heksehat og en kost!!!! Og iøvrigt er farven faktisk knaldflot, orange og smuk - slet ikke gul, som jeg ikke er ret begejstret for.

Iøvrigt skal Birthe og jeg lave en fælles heksebryg inden længe - vi vil nemlig lave en fælles indigo-farvning. Og det kommer til at foregå over bål i Birthes have. Dér kan du virkelig snakke om hekseri!!