
Birthe - jeg kan absolut KUN give dig ret i, at det bliver bedst med alun-bejdsen. Farven er meget mere klart gul. Og dit tip med salt i farvebadet er altså også godt nok - det ses vist tydeligt på billederne, ikke? Jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg IKKE vejede saltet af - det blev simpelthen bare drysset i med rund hånd. Men det ser altså ud, som om det virker!!
Een eller andet dag må jeg have alt mit plantefarvede garn samlet sammen og have taget et par billeder af det - jeg har efterhånden en hel del skønne nuancer. Jeg har planer om at strikke et vingesjal (Vivian Høxbro-opskrift) af mine cochenille-garner - jeg tror faktisk, det kunne gå hen og blive helt vellykket. Men nu må vi se, hvad jeg når. Jeg synes godt nok, tiden løber lidt fra mig i øjeblikket. Måske fordi jeg også er nødt til ud og nyde haven af og til - den er bare SÅ skøn i øjeblikket. Især når man midt i alle regnbygerne får lidt opholdsvejr med klart solskin og ingen vind!!!!!!!
2 comments:
Hej Karin,
Så fint det er!
Et par tips om vau: Man får kun den gode farve når vau'en er tørret. Den skal stadig være grøn, må ikke blive brun. Den skal helst høstes lige inden blomstring.
En smule base i farvebadet gør farven stærk og klar gul, i modsætning til syre som nærmest laver en pis-gul.
Bedst virker det på alun-tin bejdset garn.
Hilsen Kathe
Tak for de gode tips, Kathe - dem vil jeg lige notere sammen med alle de øvrige plantefarvnings-notater!!
Post a Comment