Wednesday, September 5, 2007

Jeg er så glad for min nye rok

Her står min fine, nye Kromski-rok i stuen og pynter. Men den kan mere end bare at pynte. Den er smaddergod at spinde på, det hele glider som smurt. Og jeg kan varmt anbefale dobbelt-trampe-systemet, det fungerer virkelig godt og er nemt og smart. F.eks. behøver man jo ikke at sætte hjulet igang med hånden - man bruger blot een af tramperne! Jeg skulle lige vænne mig til dobbelt-trampe-systemet, faktisk skulle jeg lige vænne mig til overhovedet at trampe igen. Jeg er jo velsignet med en el-rok, så mine fødder plejer ikke at bevæge sig overhovedet!


Spolerne til rokken vejer næsten ingenting - det vil i dette tilfælde sige 60 g. På spolen til højre i billedet er en portion jacobs-uld, spolen rummer 110 g uld. Og der kunne godt klemmes et par gram mere på, hvis det skulle være.



Tilsidst et par billeder af den BFL, jeg farvede igår aftes. Fibrene er allerede så tørre, så jeg kan gå igang med at spinde dem til islæt til et par stolaer. Jeg er meget spændt på at se, hvordan det kommer til at se ud, både på spolerne men så sandelig også, når garnet er slået i. Billeder følger, når jeg har fået lavet noget!!

Og så er det vist ellers ved at være tid til en gang morgenmad, bl.a. med friske figner fra haven - MUMS!

2 comments:

Birthe said...

Hej Karin. Jeg er så glad for at du kan li' din nye rok! :-)
BFL-ulden ser rigtig fin ud. Jeg tror også på at det hvide vil træde frem denne gang - glæder mig til at se resultatet.
Knus, Birthe

Anonymous said...

Lækker rok.
Lykken er store spoler og dobbelttrampe.

Ulla