Denne gang skal det ikke bare være sådan et nemt "lige-ud-af-landevejen-garn", som det ellers nemt har tendens til at blive, når man bare kan gå hen og hapse et bundt flerfarvede fibre, som jeg jo immervæk har en hel del på lager af. Nej, nu skal der blandes fibre i kartemaskinen, skal der. Og det bliver Louet´en, der skal snurre, den er noget grovere i tænderne end Ashford´en. Blandingen består af nogen hvide falklandsfibre, noget lime og blå alpaca, noget grøn tencel, en rest blå/lilla merino-fibre samt en rest petrol foer-stof og en cone med noget færdigspundet boucle-garn. Alle dele skal indgå i mit nye garn.
Her ses så fibrene efter at have været kørt en enkelt gang gennem kartemaskinen. Fibrene er helt med vilje ikke blandet ret godt sammen. Og der blev ikke helt plads til al foerstoffet, som jeg forinden havde revet i smalle strimler på godt 1 cm og derefter klippet i ca. 8 cm lange strimler. Men pyt - det spinder jeg bare med ind i garnet. Også bouclegarnet bliver spundet med efterhånden - bare sådan lidt hist og pist, tror jeg. Jeg er iøvrigt ikke helt blevet enig med mig selv endnu; men jeg tror nu nok jeg spinder garnet 2-trådet. Fibrene her som den ene tråd og så måske en ren uld eller alpaca som den anden tråd. Nå, det finder jeg lige ud af lidt senere....
r
3 comments:
WOW. Her skjer det saker og ting. Venter å se neste trinn. Gleder meg til å bli i bedre form så jeg og kan sette igang. Dette er inspirerende.
Det ser rigtig spændende ud! Kommer der snart flere billeder??
Ja Birthe - jeg tager fibrene med til Rinkenæs imorgen og satser på at få tid til at spinde lidt af dem på min Kromski;-)))
Du hører og ser nærmere herfra (jeg HAR sat kameraet frem)
Knus Karin
Post a Comment