Tuesday, October 27, 2009

Tilbage på Kornvangen

Lige et kig på min stand på messen Kreative Dage, som nu er vel overstået. Tak til alle jer, der tog jer tid til at komme forbi på min stand - jeg har snakket med SÅ mange søde mennesker i løbet af de 3 dage, messen varede. Tak for alle jeres søde kommentarer om mine farver og mine varer - det luner og glæder mig meget.
Jeg havde besluttet mig for at lave en lille konkurrence på min stand. Alle, der kom forbi og havde lyst, kunne deltage. Det gik i al sin enkelthed ud på at spinde et stykke tråd på een af Spindeforeningens CD-håndtene, udfylde en kupon med sit navn og adresse og så ellers håbe på, at lykken vil stå een bi!!! Som deltager kunne man nemlig vinde alt det garn, der blev spundet i løbet af messen. Der var mange, der havde lyst til at deltage, derimellem også nogen søde børn, der var rigtigt dygtige til at spinde fint garn.

Her ses de 2 store nøgler, der blev spundet på messen, og som jeg her til aften har tvundet på min Kromski.


Og her det færdige og meget, meget flotte garn. Der er naturligvis FULD knald på farverne - sådan er det altså bare hos mig - jeg havde medbragt en hel kurvfuld fibre, som alle deltagerne naturligvis frit kunne bruge løs af. Der er lige knap 200 g, hvilket er nok til at lave et smukt tørklæde af.
Vinderen bliver først udtrukket imorgen - Søren er nemlig på arbejde lige nu, og da det er ham, der skal være "lykkens gudinde", må I altså have tålmodighed med ham lidt endnu. Indtil da kan I så beundre det flotte og ret strukturerede garn;-) Tak til alle I, der deltog i min lille konkurrence - det var dejligt at sludre med jer allesammen.




2 comments:

Annie said...

Wau, det var dog et imponerende resultat! Sikke et flot garn.

Unknown said...

Ja, jeg er simpelthen virkelig behørigt imponeret over resultatet, Annie. Det er SÅ flot et garn, der er blevet spundet, og jeg glæder mig meget til at kunne annoncere vinderen af garnet senere idag!Jeg sludrede iøvrigt både med din mor og hendes nabo, ak ja, verden ER altså lille;-)
Knus