Monday, June 6, 2011

Broderi og håndtensspinding

En god veninde har en god veninde, der snart skal giftes. Det skal foregå i London - den kommende gom er englænder - og gaven skulle være personlig og nem at transportere til England af brudens mor. Min gode veninde skrev og spurgte, om det måske kunne være en ide med et par håndklæder med navne og dato broderet på. Det syntes jeg var en ualmindelig glimrende ide, så jeg gik straks i gang. Og her ses resultatet.


Imens symaskinen stod og broderede, kunne jeg lige så godt foretage mig et eller andet fornuftigt, så jeg greb min skønne Bosworth håndten, en tot moskus og vupti var jeg igang med at spinde garn til en lille djævlehue til det kommende barnebarn. Han har meldt sin ankomst til oktober, og så skal han da kunne få varmet hovedet, ikke sandt?

3 comments:

Unknown said...

Mums igen en heldig baby. Moskus + ny baby er da det mest lækre jeg kan forestille mig. Og så et nysgerrigt spørgsmål: Det er nogle rigtig fine broderier din maskine frembringer, vil du ud med hvad det er for en maskine?

Unknown said...

Ja det vil jeg da hjertens gerne:-) Det er såmænd en Husquarna. Jeg har faktisk ikke mindre end 2 broderi-maskiner - begge Husquarna. Den mindste hedder Rose, og den største hedder Viking. De har begge en del år på bagen efterhånden, men syr absolut upåklageligt. Og kan naturligvis bruges både som broderi-maskiner og alm. symaskiner

Unknown said...

Tak for svar. Så er du altså også heldig, når du også har Vikingen, jeg har selv en 12 år gammel Rose med software, men den har nogle begrænsninger i forhold til den store, som stadig står på min ønskeseddel, fordi alle overskydende kroner pt. går til rok og fibre ;0)