Monday, December 26, 2011

2. juledag

 Så er julen så småt ved at synge på sidste vers her i huset. Juletræet har gjort sin pligt, nemlig stået og vist al sin fine pynt på smukkeste vis - og vi har da også nået at brænde 2 hold juletræslys ned. Når nu træet står der alligevel, og jeg har et HAV af juletræs-lys på lager, man skulle jo nødig gå hen og løbe tør!! Men..........da årets træ er en rødgran, syntes jeg, det skulle afpyntes og sættes ud i haven, FØR det havde nået at smide alle nålene herinde på stuegulvet!

 Den store kasse med julepynt er hevet op fra kælderen, og jeg er klar til at pakke kugler og fugle, stjerner og hjerter væk for denne gang.

 Dette hjerte var vist bare blevet lidt træt:-)

 Og her ser I så gaven fra mor og far - det er faktisk ikke engang en julegave. De har begge været MEGET indvolveret i dette smukke tæppe, mor står for valg af design, stoffer og farver og (naturligvis) også for sammensyningen. Far har bistået ved at skære stoffer ud. Han gav mor en stor og hjælpende hånd, da hun en overgang havde ondt i ryggen og ikke rigtigt kunne holde til at stå bøjet ind over bordet og skære strimler ud. Det kunne far til gengæld, og jeg tør vædde hvad som helst på, at de strimler er skåret snor-lige og med en fantastisk præcision.

TAK FOR DET SMUKKE, SMUKKE TÆPPE MOR OG FAR - nu kan vi med sindsro vise alle gæster ind omkring soveværelset:-)))))))))))))))))))))))))))

3 comments:

Tanja said...

Sikke et fantastisk tæppe. Der er da vist lagt mange timer i det. Jeg er helt vild med farverne.

Helvigs strikkehjørne said...

Fantastisk flot tæppe dine forældre har lavet til dig der.;-))

Karin Hørkilde said...

Det er MEGA-FEDT, det tæppe. Hvis vi skal strikke her hos mig igen, må I endelig minde mig om det, så I får det set "live". Farverne er meget, meget flottere i virkeligheden:-)