Sunday, November 30, 2014

Adventskalender

Igår oprandt endelig dagen, hvor vi skulle en tur til Fyn. Mor og Far har gennem mange år inviteret den nærmeste familie til julefrokost omkring 1. søndag i advent. Hvilket er ensbetydende med, det også er omkring deres bryllupsdag. Og vores bryllupsdag. Og det var også Mormor og Morfars bryllupsdag. Vi er nemlig alle blevet viet den 4. december.

Nå; men vi skulle som sagt til Fyn, og jeg havde lavet adventskalender til Mor. Og en kurv med diverse lækkerier samt en skrabe-julekalender til Far. Jeg har under projekt adventskalender lagt billeder op på Facebook og Instagram; men her skulle projektet holdes hemmeligt, da Mor læser med. Men nu kan kalenderen afsløres.

Jeg nåede også lige akkurat at få hæklet et par pulsvarmere til Mor. Efter opskrift af Sidsel Sangild fra bogen Hovedstadshækling. Garnet blev en gråmeleret alpaca fra lageret.

Dagen igår blev også dagen, hvor jeg fik min nyindkøbte rok med hjem. En Schacht Ladybug, som er rok nr 6 i "stalden". Nu skulle jeg også mene, jeg så småt er ved at være dækket ind. Men det er fedt at have forskellige mærker at kunne skifte imellem og sammenligne.

Jeg spinder moskus på min nye rok. Og jeg ELSKER altså allerede den rok! Tusind tak til Karen, som ville af med den - og til Peter, som gjorde hele turen til Stenstrup for at levere rokken.



4 comments:

Janne said...

Tillykke med din nye rok - selvom jeg ikke er helt tilfreds med at du nu har en mere end mig ;)

Karin Hørkilde said...

Tak Janne - jamen så må jeg jo se at få solgt een, så vi "står lige" igen;-)

Anonymous said...

Altså rokke og håndtene kan man ikke få for mange af...... ( her bor syv rokke )
Tillykke med din nye rok :-)
Og god fornøjelse med moskusulden :-)
Knus fra Bovrup

Karin Hørkilde said...

Enig Susanne - man må ALDRIG gå ned på rokke!!! Jubiii, moskusulden er spundet - og første spole med tvundet garn er fuld. Det triller bare:-)