Jeg skulle liiiiiige finde nogen af mine farveprøver frem, så Nette kunne få nogen prøver at kigge på, så jeg væltede bare hele affaldssækken ud på kældergulvet. Og netop i det øjeblik, da alle de små poser med opskrift for hver enkelt farve vedlagt ramte gulvet, kom jeg i tanker om, at Irgalan-farveprøverne vist egentlig lå i en anden pose!!!!!!! Nå, men jeg fik så lige lejlighed til at tage ovenstående billede, der faktisk viser grundlaget for alle mine håndindfarvede fibre. Det HAR været et stort og tidskrævende arbejde - til gengæld kan jeg så nyde godt af det resten af mit liv. Og det er da slet ikke så ringe endda........I starten af min farve-karriere syntes jeg bedst om sjat-farvning, altså den metode med bare at blande på må og få, hælde farven på ulden og håbe det bedste. Som regel bliver resultatet hamrende godt, af og til også en smule overraskende; men det kan jo også være dejligt. Men efterhånden må jeg indrømme, det nu heller ikke er helt tosset med farveopskrifter, nøjagtige afvejninger osv. osv. Bl.a. sætter det mig jo i stand til i hvert fald tilnærmelsesvis at kunne reproducere farver. Dette er naturligvis et must, når man sælger fibre, som jeg gør; men det kan nu også være rart at kunne - osse selvom man "bare" farver til sig selv.
No comments:
Post a Comment