Sunday, July 22, 2007

En god søndag.

Min søndag har bare været super!!! Den startede med brødbagning, så Søren og jeg kunne servere formiddagskaffe for min faster og hendes mand, der havde lovet at kigge forbi. Det var hyggeligt at se dem igen........

Da de var kørt ved 12-tiden, gik jeg i haven for at plukke de sidste solbær. Det blev ca. til 4-5 kg - en fin-fin høst, og så har jeg endda delt med solsortene. Men de skal jo også have lidt sødt indimellem!!

Derudover har jeg fået vævet 2 tørklæder færdige, så imorgen, når jeg har klippet dem ned, har jeg igen en tom væv der står og kalder på at blive bommet. Jeg må have lavet en trend hurtigst muligt - Søren er klar til at hjælpe mig med at bomme (og blive behørigt belønnet herfor med bommeøl!!!!!!)

Der kommer lige et billede af eet af tørklæderne her:




Jeg har også haft gang i farveriet. Årets første sortfiltede netbladhatte blev fundet lørdag sammen med en bunke kantareller, som blev sat til livs om aftenen. Netbladhattene blev brugt til at farve 200 g BFL-garn. Resultatet blev OK; men jeg ville nu godt have haft nogen flere svampe at gøre godt med. Det må komme en anden gang - der er MASSER af dem derude!
Desuden har jeg "sjattet" lidt farve på noget hvid BFL; men ulden blev nu mere farvet, end jeg havde haft planer om. Hmmmmmm, næste gang skal der vist kun være halv portion af farverne, tror jeg. Ulden skal nu alligevel håndspindes, tyndt og en-trådet på een af mine nye Greensleeves-tene, som Strikkeforskeren har været så sød at indkøbe over there, tusind tak for det!! Og garnet skal så bruges som islæt i de stolaer, som jeg har planer om skal være mit næste væveprojekt. Trenden..........den bliver lavet af det tynde kamgarn(36/2) fra Karen Noe.

1 comment:

Birthe said...

Hej Karin
Superflot tørklæde. Glæder mig til at se det smukt draperet omkring din hals. Jeg er vild med de varme brændte farver.
Også vild med det pletfarvede uld. Sådan noget bliver bare *så* smukt når det er spundet!
Hej fra Birthe P