Gammel dåbskjole og et sjal

Jeg har broderet navn på en rigtig gammel dåbskjole for en kunde idag. Og jeg må altså indrømme, det lige krævede en ekstra kop kaffe, før jeg satte kjole i broderirammen og lod nålen på symaskinen drøne op og ned igennem stoffet. Kjolen er syet i år 1900 ude i Vestindien af nogen negerslaver. Den er i virkelig god stand og er naturligvis meget, meget smuk. Navnet, jeg skulle sy på, er det sekstende i rækken. De øvrige er håndsyede; men familien har altså valgt, at det nu skal være slut, da det koster spidsen af en jetjager at få broderet sådan et navn på..... Her ses den del af kjolen, jeg har syet på.

Og her er et nærbillede - teksten er i hvert fald mere tydelig end noget af det håndbroderede....

Jeg har jo forresten også langt om længe fået strikket et sjal færdigt. Og det har VIRKELIG været længe undervejs - jeg startede med at få en pose polwarth-uld foræret af Kathe Lewis første gang vi mødtes. Det spandt jeg til et forholdsvis tyndt - ikke just regelmæssigt spundet - 1-trådet garn, som jeg strikkede op til dette sjal. Garnet blev ikke vasket inden, så det har været en noget klistret affære. Men det gik nu alligevel, og resultatet er blevet vældigt tilfredsstillende. Sjalet er blødt og lækkert og vejer kun 117 g. Mønsteret er ultranemt, jeg fandt det i een af mine Barbara Walker-bøger, og jeg tror, det hedder Vine Lace. Jeg havde ellers overvejet at ville farve sjalet; men det har jeg nu forlængst droppet igen - det er smukt, som det er nu, og det skal der ikke laves om på. Jeg farver jo stort set alt andet, så derfor er det ind imellem også rart at få noget helt neutralt og enkelt!!