Thursday, October 4, 2007

Jeg farver og printer og pakker.....

så jeg kan få styr på ALLE detaljer til spindetræffet i Ølufvad på lørdag. I kælderen hænger der stadig en del fibre til tørre - jeg har sat varme og ventilation på dernede, så de når helt sikkert at blive tørre til imorgen aften (og det var en ORDRE!!)




Som det vist ses ret tydeligt på billedet, er der tale om forskellige fibre med samme indfarvning. Det er som altid vældigt interessant at iagttage, hvordan den samme farve ser forskellig ud, alt efter hvilken type fiber, den er hældt på. En del af de viste fibre har jeg ikke farvet på før - det er sjovt at prøve noget nyt. Jeg vil ikke afsløre alt for meget; men jeg kan da godt røbe, at der blandt de farvede fibre er både bambus og tencel.
Og så skal jeg ellers igang med at spinde islættet til stola nr. 4. Og jeg skal igang med at væve stola nr. 3; men det bliver altså først efter træffet i Ølufvad. Det tager såmænd ikke så lang tid at væve stolaen, når først islættet er produceret. Men der har været så mange ting på det sidste, der lige skulle gøres færdige først, strømpebestillinger f.eks. Og jeg skal også lige have strikket et par mohairtrøjer for Enggårdens Mohair, før jeg kaster mig over nye opgaver.

2 comments:

Tove said...

Hei Karin. Så lekkert det ser ut til å bli da. Det er morsomt å se at fibrene trekker farge på så forskjellig måte. Jeg har og gjort det samme eksperimentet. Morsomt å farge, men jeg erfarte at det ble veldig kjedelig og spinne. Spinneresultatene ble overraskende like... Men så har man da sett det og. Det blir spennende å se om hvilken erfaringer du gjør med dette.

Karin Hørkilde Jensen said...

Hej Tove. Ja, sjovt er det godt nok at se, hvor forskelligt fibrene trækker farve til sig.
Alle farvede fibre bliver sådan lidt kedelige at se på i første omgang; men efter en kærlig ruskning bliver de luftige og fine igen.
Jeg er ikke begyndt at spinde dem endnu; men jeg glæder mig meget til det.