Da jeg forleden besøgte Birthe i Garngalleriet, fik vi vendt mange forskellige ting. Bl.a. faldt snakken på et tidspunkt også på den konkurrence, som Birthe for snart lææææænge siden satte igang. Konkurrencen går i al sin enkelthed ud på, man skal lave en firkant på 20 gange 20 cm hvori farven blå indgår. Når der er lapper nok, trækker Birthe lod mellem alle de, der har indsendt een eller flere lapper, og den heldige vinder bliver så den lykkelige ejer af tæppet. Birthe mangler vist kun 4 lapper, og så tænkte jeg, at jeg da godt lige kunne bidrage, så konkurrencen kan blive afsluttet. Jeg gik ind og rodede lidt i kassen med de håndspundne garner og fandt et nøgle frem, som jeg fandt velegnet. Og sideløbende med morgenkaffen kunne jeg så få strikket halvdelen af firkanten. Den ser ganske lovende ud, synes jeg, og sjovt er det i hvert fald at strikke den.
Det er ingen hemmelighed, at der meget snart er Uldfestival i Saltum. Jeg vil igen i år være at finde dér med en stand, og til det formål skal der jo gøres nogen varer klar. Jeg har lavet denne nye indfarvning, og jeg er NOGET så tilfreds med den. Det er ægte, uforfalskede pige-farver - det hersker der vist ingen tvivl om.
Jeg har også lavet nye indfarvninger til strømpegarn, det er foreløbigt blevet til disse 2 varianter. Garnet på det nederste billede har ikke kun disse farver, der indgår også den (obligatoriske) limegrønne; men den er ikke rigtig til at se på billedet.
1 comment:
Flotte farver som altid når du er i gang, Karin!
Glæder mig til at få samlet og monteret det tæppe og få det udloddet - så godt at du lige gider at hjælpe med de sidste fire lapper!
Post a Comment