Tuesday, May 20, 2008

Klar til barnedåb søndag

Pyh, efter en hektisk men vel overstået Uldfestival kunne jeg så kaste mig over broderi- og syvirksomheden. Der skulle nemlig lige gøres klar til en barnedåb på søndag; men det er jeg færdig med efter 2 dages arbejde (og jeg HAR altså også lavet andet indimellem!)
Navnene er broderet på kjolen og...........

...........der er syet 3 små søde prinsessekjoler. Trip,trap,træsko!
Her ses een af kjolerne forfra - jeg har med vilje ikke proppet mere pynt på, end kjolerne også kan bruges sommeren igennem. Pokker skulle da stå i at lave dem så festlige, så de kun bliver brugt en enkelt gang. Nu er det så kun MIT tøj, der mangler. Men jeg er nu ikke sikker på andet, end det bliver noget fra den allerede eksisterende garderobe, der bliver hængt på damen på søndag.

2 comments:

Annie said...

Og du kan også SY!?!!!
Hvor ér de fine de kjoler, jeg er sikker på de nok skal blive totalt yndlings hele sommeren for de tre pigebørn.

Unknown said...

Ja da - jeg laver stort set ALLE former for håndarbejde. Dåbskjolen har jeg også selv lavet - med udtrækssyning og det hele!
Jeg afleverede kjolerne igår, og Evelyn (den ældste) ville gerne have haft sin på STRAKS. Det er vist den største kompliment, en bedstemor kan ønske sig. Jeg glæder mig voldsomt til at se pigerne i kjolerne på søndag.