Ovenpå Uldfestivalen arbejder jeg på at få alle bestillinger lavet og sendt afsted. Det indebærer f.eks. farvning af en hel del fibre, faktisk skal alle disse farverige fristelser sendes afsted til een og samme kunde. Der mangler faktisk nogen røde fibre; men jeg prøveindfarver stadig, så de må vente lidt endnu.
Vejret er så pragtfuldt, så jeg også er nødt til at arbejde lidt i haven og få sat skik på de forskellige bede. Jorden er tør som krudt; men så er det dejligt nemt at få jorden til at slippe ukrudtets rødder, så intet er så skidt, det ikke er godt for noget. Vores små buksbom-hække og buske er også blevet studset idag, så nu holder jeg fyraften fra haven og er i stedet trukket indendørs for at fabrikere en porretærte og en ostelagkage til imorgen. Mums - det bliver godt, er jeg helt sikker på!
2 comments:
Det ser bare super flot/lækker ud - som altid ;-)
Herlig at det var sådan en succes med Uldfestivalen :-)
Hvor Er de altså yndige de små prinsessekjoler, ja da også dåbskjolen, men jeg kan lige forstille mig de små piger i deres lyserøde kjoler.
Og dit fiber....uhhhh ALTSÅ hvor det frister, søde ven:-)
Knus
Post a Comment