Sunday, January 4, 2009

Fødselsdags-gaven er klar

Om ikke så frygteligt mange dage er der en lille pige, der hedder Elizabeth og bor i Shrewsbury, som fylder 2 år. Jeg synes, det skal fejres med en Cirkeline-bluse og et par tilhørende røde spiralsokker.

Her ses et par af Cirkelinerne tæt på - munden er efterfølgende broderet på, og håret har jeg syet fast på symaskinen, så små fingre ikke sådan kan rykke håret af dem.
Det er Anette Danielsen, der har designet denne skønne børnebluse - jeg har dog ændret en smule i modellen. For det første har jeg valgt at anvende et strømpegarn, så blusen kan vaskes i maskine. Garnet har jeg selv farvet. Mønsteret er også korrigeret en smule - mine Cirkeliner gemmer hænderne på ryggen. Og så har jeg brugt en såkaldt "wool-needle" til at trække håret igennem et par masker med, før jeg har fæstnet det godt og grundigt med en zig-zag-søm på maskinen. Disse wool-needles er simpelthen uundværlige for mig - det var godt, jeg var så heldig at vinde dem ved sidste års spindetræf i Ølufvad. Det er ganske enkelt en stor stoppenål, hvor der for enden er påsat en løkke. Det vil sige, man kan tråde MEGET tykt garn med disse nåle, der er 3 forskellige størrelser i en pakke. Køb dem, hvis du falder over dem i en sy- og/eller strikkeforretning - de er VIRKELIG brugbare.

5 comments:

Anonymous said...

Hvor er den blevet fin!
Jeg tror datterbarnet skal have en sådan en på et tidspunkt.

Githa said...

Den er da noget af det lækreste jeg længe har set til en lille pige :-)

Unknown said...

Ulla - jeg tænkte faktisk osse på dig og din skønne datter, da jeg lavede den. Hun ville bare være SÅ sød - osse i en Cirkeline-bluse. Men jeg foretrækker altså at lave børnebluser i noget andet garn end Isagers - det er ikke blødt nok til sådan nogen små størrelser efter min mening.

Githa - tak skal du have. Trøjen er ganske rigtigt mega-sød. Detaljen med det "løsthængende" hår er vældig fin. Jeg havde som barn en kjole, hjemmesyet naturligvis - med en elefant på maven. Elefantens hale var en tråd, hvorpå der var trukket perler. Jeg ELSKEDE den kjole!

Anonymous said...

Åh, Karin den er da bare fin:-)
Den bliver et hit.
Knus
Susanne

Unknown said...

Tak Susanne - det håber jeg i hvert fald;-))