Tuesday, November 11, 2014

Igang igen

Der er gået MEGET lang tid siden sidste indlæg. Jeg troede egentlig, jeg bare var færdig med at skrive indlæg her......det er jeg så bare slet ikke. Meget er sket i mellemtiden, og til trods for jeg lystigt skriver løs mange andre steder, synes jeg også, bloggen her fortjener lidt opmærksomhed, så det får den. Om der så overhovedet er nogen læsere tilbage, vil så vise sig!

I mit arbejdsliv er der sket en hel del! Jeg har henover sommeren arbejdet hver tirsdag i Flittiglise i Vejers og derudover haft 37 timer om ugen i Bilka. Pr 1. september hed det 37 timer i Flittiglise - altså er jeg helt ophørt med at bruge min uddannelse som bager. Det er fantastisk, hvor hurtigt man kan vænne sig til nogen mere humane mødetider. Natarbejdet savner jeg ikke, ej heller den trætte ryg og de ømme arme og skuldre. Men alle mine skønne kolleger gennem ialt 11 år i Bilka Esbjerg - dem savner jeg. 

Nu beskæftiger jeg mig så med garn hele dagen, jeg strikker og hækler, jeg opdaterer hjemmeside, blog, Facebook og Instagram. Jeg oversætter opskrifter til tysk, forbereder workshops til Flittiglises Nørklecafe, og jeg betjener kunderne i butikken og hjælper dem, som mailer og gerne vil have varer tilsendt.

Udover alt dette, får jeg naturligvis også stadig lavet en del, som ikke har noget direkte at gøre med Flittiglise. Jeg nulrer og klipper stadig kaninerne og sludrer med hønsene, der nu får lov at komme ud i haven og boltre sig. Jeg har været afsted en weekend og undervise i spinding. Jeg udvider beholdningen af rokke, farver fibre og garn, spinder lækre garner, laver hemmelige julegaver og sidst men absolut ikke mindst bruger jeg meget tid sammen med min kære Søren.

Så alt i alt har meget forandret sig.....og alligevel er meget også stadig helt og aldeles som det var før.

Hop endelig med på vognen og læs med her, hvis du stadig har lyst😊

6 comments:

Lene Zaar said...

Hej Karin,
Dejligt, at der igen sker lidt på bloggen ;-)

Unknown said...

Det var bare lige en lille pause, der skulle til Lene. Men nu er jeg tilbage med fuld musik!

Anonymous said...

Hej Karin, dejligt at høre fra dig igen. Jeg havde virkelig overvejet at slette din blog, var overbevist om, at der ikke kom mere fra dig. Men var lidt usikker og gav dig chancen lidt længere endnu. For du er jo stadig min tråd og kontakt til gamle Esbjerg, hvor min Familie ikke længere findes. Så bliv endelig ved!! Mange hilsner fra Hanne i CH.

Janne Jacobsen said...

Jo, jo, vi er her endnu :)

Unknown said...

Jeg fortsætter - TAK for din store tålmodighed😊

Unknown said...

Fedt Janne!!!!