En god søndag.

Min søndag har bare været super!!! Den startede med brødbagning, så Søren og jeg kunne servere formiddagskaffe for min faster og hendes mand, der havde lovet at kigge forbi. Det var hyggeligt at se dem igen........

Da de var kørt ved 12-tiden, gik jeg i haven for at plukke de sidste solbær. Det blev ca. til 4-5 kg - en fin-fin høst, og så har jeg endda delt med solsortene. Men de skal jo også have lidt sødt indimellem!!

Derudover har jeg fået vævet 2 tørklæder færdige, så imorgen, når jeg har klippet dem ned, har jeg igen en tom væv der står og kalder på at blive bommet. Jeg må have lavet en trend hurtigst muligt - Søren er klar til at hjælpe mig med at bomme (og blive behørigt belønnet herfor med bommeøl!!!!!!)

Der kommer lige et billede af eet af tørklæderne her:

Jeg har også haft gang i farveriet. Årets første sortfiltede netbladhatte blev fundet lørdag sammen med en bunke kantareller, som blev sat til livs om aftenen. Netbladhattene blev brugt til at farve 200 g BFL-garn. Resultatet blev OK; men jeg ville nu godt have haft nogen flere svampe at gøre godt med. Det må komme en anden gang - der er MASSER af dem derude!

Desuden har jeg "sjattet" lidt farve på noget hvid BFL; men ulden blev nu mere farvet, end jeg havde haft planer om. Hmmmmmm, næste gang skal der vist kun være halv portion af farverne, tror jeg. Ulden skal nu alligevel håndspindes, tyndt og en-trådet på een af mine nye Greensleeves-tene, som Strikkeforskeren har været så sød at indkøbe over there, tusind tak for det!! Og garnet skal så bruges som islæt i de stolaer, som jeg har planer om skal være mit næste væveprojekt. Trenden..........den bliver lavet af det tynde kamgarn(36/2) fra Karen Noe.

En "gammel" ven havde skrevet.....

en mail til mig, som jeg åbnede her til formiddag - jeg har nemlig holdt Bilka-fri idag;-) Det var såmænd en hilsen fra min "gamle" vævelærer (som rent faktisk er yngre end jeg) fra Djurs Håndarbejdsskole i Nimtofte. Hun solgte for år tilbage sin væv (til mig!!!!!); men nu mangler hun den og ville så lige høre, om jeg kendte nogen, der havde en god, solid væv til salg. Det gør jeg ikke sådan lige umiddelbart; men jeg villa da lige ringe og høre, hvordan hun havde det, så det blev til en god snak på en længde af ca. 1 times tid, vil jeg tro.

Jeg er enormt glad for at have hørt fra Anne igen - det er nemlig Anne Kirketerp, der er tale om her. Hun har skrevet bogen Vævede tørklæder, og jeg har faktisk medvirket til bogen ved at væve 3 af tørklæderne for hende. Vi havde sådan et sjovt år på højskolen - jeg var jo blandt de allerførste elever på stedet, og selvom forholdene indimellem var super-kaotiske, var der altså også bare en helt speciel stemning på stedet, som jeg ikke tror på har været dér siden. Hvor har jeg tit været ovre hos Anne, som boede i lærerboligen lige op og ned af skolen, om eftermiddagen. Vi har mangen en gang sust til Århus efter endt undervisning for at handle i Læderiet eller andre steder. Og ikke at forglemme var det også Anne, der lærte mig at spinde. Det er jeg hende yderst taknemmelig for, og jeg glæder mig helt vildt til at komme op og besøge hende engang i nærmeste fremtid. Jeg har nemlig en bunke vævebøger liggende på en hylde i stuen. Det er et langtids-lån, og det har det unægteligt også været. Men nu skal Anne heldigvis snart igang med at væve igen, og så må jeg hellere se at få afleveret bøgerne. Så skal Anne nemlig få lov til at give en kop kaffe, skal hun, og så skal der snakkes om vævning, farvning, spinding og alt muligt andet..................

Gammel dåbskjole og et sjal

Jeg har broderet navn på en rigtig gammel dåbskjole for en kunde idag. Og jeg må altså indrømme, det lige krævede en ekstra kop kaffe, før jeg satte kjole i broderirammen og lod nålen på symaskinen drøne op og ned igennem stoffet. Kjolen er syet i år 1900 ude i Vestindien af nogen negerslaver. Den er i virkelig god stand og er naturligvis meget, meget smuk. Navnet, jeg skulle sy på, er det sekstende i rækken. De øvrige er håndsyede; men familien har altså valgt, at det nu skal være slut, da det koster spidsen af en jetjager at få broderet sådan et navn på..... Her ses den del af kjolen, jeg har syet på.

Og her er et nærbillede - teksten er i hvert fald mere tydelig end noget af det håndbroderede....

Jeg har jo forresten også langt om længe fået strikket et sjal færdigt. Og det har VIRKELIG været længe undervejs - jeg startede med at få en pose polwarth-uld foræret af Kathe Lewis første gang vi mødtes. Det spandt jeg til et forholdsvis tyndt - ikke just regelmæssigt spundet - 1-trådet garn, som jeg strikkede op til dette sjal. Garnet blev ikke vasket inden, så det har været en noget klistret affære. Men det gik nu alligevel, og resultatet er blevet vældigt tilfredsstillende. Sjalet er blødt og lækkert og vejer kun 117 g. Mønsteret er ultranemt, jeg fandt det i een af mine Barbara Walker-bøger, og jeg tror, det hedder Vine Lace. Jeg havde ellers overvejet at ville farve sjalet; men det har jeg nu forlængst droppet igen - det er smukt, som det er nu, og det skal der ikke laves om på. Jeg farver jo stort set alt andet, så derfor er det ind imellem også rart at få noget helt neutralt og enkelt!!

Og nu HAR jeg skiltet på plads.....

Stolperne er bare noget almindeligt trykimprægneret træ, som bestemt ikke er særligt pænt, så det fik lige en omgang linolie iblandet noget Solignum, som er teaktræsfarvet. Resultatet er blevet vældig pænt, nu matcher stolper og skilt hinanden perfekt.

Her står kranen så ved skiltet - det er lidt svært at læse teksten på billedet her, det medgiver jeg; men jeg har allerede givet bogstaverne en omgang med den maling, stolperne også har fået, og det har hjulpet betydeligt. Jeg er meget glad for mit skilt - nu kan folk faktisk SE, der foregår noget spændende her i huset!!!

Forleden havde jeg faktisk en kunde, der var i tvivl om hun var gået forkert. Grunden: vi har ved hoveddøren en brevsprække, der har siddet i huset, siden det blev bygget. Der står Jeppe Aae derpå, og jeg kan faktisk godt forstå, kunden blev forvirret. Vi har bare ikke kunnet nænne at fjerne brevsprækken - den hører ligesom med til huset. Men der skulle altså ikke opstå lignende situationer i fremtiden!!!!!!!!

Nu har jeg snart et skilt på plads...

Søren har nemlig været igang med at støbe stolperne ned idag. Og det skal nok gå hen og blive helt vildt tjekket - skiltet er i hvert fald bare herreflot, og jeg glæder mig sådan til at få det sat op!!!

Idag har jeg været på togt til det nordjyske, Cathrine Collart fik solgt lidt varer, og jeg nåede også at inspicere Bindestuen i Saltum. Pyhhhh, det er godt vi inden så længe skal på ferie på de kanter, så jeg kan få brændt nogen flere penge af................

Og så har jeg ellers sat en høne igang med at ruge kyllinger ud til mig. Helt nøjagtigt 7 silkehønseæg og 5 (jeg tror, det er nogen stribede wyandotter) fra min nabos hønsegård. Uha, det bliver spændende at se, hvor mange kyllinger der bliver ud af det.

Jeg skal på udflugt imorgen.....

og nej, hvor jeg glæder mig. Jeg skal op og besøge denne søde kvinde, som tilmed også er en meget dygtig og kreativ keramiker. Jeg mødte Cathrine til uldfestivalen i Saltum, hvor vi stod side om side med vores stande. Vi faldt naturligvis i snak, og hun fortalte bl.a., at hun har silkehøns. Det håber jeg så også at få om ca. 3 uger - imorgen drager jeg i hvert fald nordpå for at hente æg, som skal ligge under min skrukhøne. Og så skal jeg selvfølgelig også snuuuuuse lidt i Cathrines butik og forhåbentlig brænde en MASSE penge af på skøn keramik. Jeg har i forvejen noget forskelligt stående/hængende rundt omkring; men man kan kun have for lidt keramik i huset!!!!!!

Dette er een af Cathrines skønne høns - er hun ikke pragtfuld?

Farvet garn

Her ses så mit færdig-farvede garn - det er faktisk blevet lige præcis, som jeg gerne ville have det. Med smukke farver og laaaaaange farvesekvenser. Hvor er det bare GODT, jeg har en strikkemaskine. Jeg ville ALDRIG kunne overtales til at sidde og strikke et stort, langt stykke i hånden for så at farve det og siden trevle det op igen for så enten at strikke det op een gang til eller måske væve af det..........................

Hennings kemikalieopskrift ser ud til at virke fint-fint (altså Henning fra Farvekompagniet Granat). Hvis I nogensinde har problemer med jeres farvning, kan I altid henvende jer til ham. Han er simpelthen en knag, så venlig og hjælpsom og man går ALDRIG forgæves til ham!!! Så husk også at handle her til lands engang imellem.........god service er MANGE penge værd.....