Wednesday, July 25, 2007

HJÆLP.................


.......jeg har brug for flere timer i døgnet!!! Nu har jeg nemlig endelig fået fri fra arbejde og har været på posthuset og hente ikke mindre end 3 forsendelser, hvoraf den ene var fra Birthe. Og hvilken een!! Jeg er FULDKOMMEN solgt. Jeg FATTER simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke er begyndt at spinde på håndten for mange år siden. Nå jo, for dengang kendte jeg jo ikke alle I søde mennesker, der har lært mig så meget om spindingens finurligheder......

Hold op, hvor er mine Greensleeves håndtene dog bare mums. Til venstre på billedet ses en Katherines Cup lavet af Bloogwood og med et Cristobel skaft. Det er den, jeg lige har prøvespundet lidt på. Og til højre ligger min Hound lavet af Purpleheart og med et Kingwood skaft (alle træsorter er for mig fuldkommen ukendte - det er MEGET spændende at få (læs: købe) håndtene fra det store udland!!

Mit eneste problem er nu, at jeg simpelthen ikke har timer nok at arbejde i. Bilka SKAL jo passes, hvad enten det er sjovt eller ej - lønnen er jo god nok!!!!! Og når jeg så først kommer hjem, er det altså, tiden ligesom bare får en raket bagi!! Den drøner afsted, og inden jeg ser mig om, skal jeg til køjs for at være frisk til imorgen. Hvis nogen har gode råd til tidsforlængelse af een eller anden art, modtager jeg dem meget gerne!! (Og vi taler altså ikke om speed og den slags uhyrligheder - så vidt er jeg dog ikke kommet endnu, at jeg anser dette som værende en mulighed for at forlænge mit døgn!!)


3 comments:

strikkeforsker said...

Ahhhhmmmm vi er nogle, der pakker en håndten og spindefibre i arbejdstasken. En kosmetikpung eller filtet hjemmekreation er gode til transport ;-)

Mette H. said...

Det med tiden kender vist de fleste, jeg gør. Jeg forstår bare ikke hvorfor der ikke snart er en IT-nørd der kan hacke sig ind på atomuret og får tiden til at gå hurtigt fra kl.8-16, bare 15 min hurtigere pr. time, og derefter langsommere så det kom til at passe med 24 timer i døgnet. Så kunne vi få 2 timer mere at holde fri i. Det ville der garantrisse ikke være nogen der opdagede (eller er det synd for dem med forskudte arbejdstider ?)

Anonymous said...

Du er ikke alene - hvis det kan trøste dig at vide. Jeg følger med her for at se, om der kommer en genial løsning :)