Der blev næsten sved på panden....

....i går aftes, da vi for første gang mødtes i Spindegruppe Esbjerg. For Valborg syntes da godt nok, jeg var temmelig sær, da jeg mente, hun og Poula skulle melde sig til Spindeforeningens garnbytterunde, der løber af stabelen her i januar og februar. Det ligner da heller ikke noget at komme med sådanne forslag, når hun nu sidder dér og tror, at man bare altid skal spinde så tyndt som muligt. Men vi endte vistnok med at få hende overbevist om, at det måske slet ikke er så tosset en ide sådan at lære sig selv BÅDE at kunne spinde en tyk eller en tynd tråd efter behov og humør. En strikkeprøve nåede det skam også at blive til - imens vi drak kaffe og the, for det skal der altså også være tid til sådan en aften.

Jeg nåede som sædvanligt nærmest ikke at få spundet noget; men jeg satte mig da bare til rokken igen, EFTER mine gæster havde begivet sig hjemad, for lidt skulle der altså på spolen. Jeg gør igen lidt ved min moskus-silkeblanding, det går MEGET langsomt fremad med at få spundet for slet ikke at tale om at få sorteret min moskus-uld; men jeg bør vel være tilfreds, så længe det ikke ligefrem går baglæns. Og pyt, jeg skal jo ikke bruge det på noget bestemt tidspunkt - garnet bliver så AFGJORT til et sjal eller lignende til mig selv, for det gider jeg godt nok ikke at spinde til andre. Det tager jo en KRIG, inden man har nok til noget som helst, suk!!