Friday, May 2, 2008

En dejlig fridag.

Birthe og jeg havde aftalt at mødes og kigge lidt nærmere på Spindeforeningens CD-håndtene. Det blev så idag, da jeg havde fri fra bageriet, så efter en skøn løbetur, opvask og et bad, startede jeg bilen og kørte mod Ry. Det blev til nogen skønne timer i dejligt selskab, tak fordi du havde tid til at tage imod besøg, Birthe;-)
Der var MASSER af fristelser i Birthes skønne Garngalleri, lige indenfor døren hang f.eks. disse smukke fibre.
Noro-hjørnet er som altid fantastisk at se på, jeg kunne slet, slet ikke blive enig med mig selv om, hvilke garner der var de flotteste. Sikken nogen farver!!!!
Og her ses butikkens ejer;-)
Dette blev udbyttet fra Garngalleriet, så jeg holdt mig VIRKELIG i skindet!!! Fibrene indgår i en byttehandel, og de små fine maskemarkører er de første, jeg har købt. Ja, det vil altså sige, jeg har investeret i nogen plastik-dimser, der skulle gøre det ud for det samme; men Birthes markører var så flotte, så jeg var nødt til at købe 4. Og jeg kunne såmænd NEMT finde på at hænge dem på et strikketøj - ikke af nødvendighed men blot for at beundre dem. Perlerne er fra Kina!!!

1 comment:

Annie said...
This comment has been removed by the author.