Ingen eller meget begrænset aktivitet her på bloggen er IKKE et udtryk for, hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Snarere tværtimod, vil jeg sige. Påskeferien har været holdt næsten fiberfri (ikke spor fiberfri, hvis man spørger Søren; men det behøver vi jo ikke!!). Jeg har fået strikket mohair/BFL-hjemmespundne-sokker færdige, nu skal jeg blot have hæftet enderne og have dem skyllet op, så er de klar til at komme med som udstillings- og krammemodeller til Uldfestivalen i Saltum i maj. Derudover har jeg fået spundet noget mere silke/hør, som billedet viser. Garnet bliver ret sjovt, sådan lidt knitrende i det og papirsagtigt p.gr.a. hørren. Silken tilfører så noget farve og glans, så jeg er egentlig rigtig godt tilfreds med garnet. Jeg når med garanti ikke at få strikket en vest i vendestrik - det var ellers min plan; men planer er til for at ændres. Og der er mange andre ting, jeg hellere vil have klar til Saltum, så denne vest bliver altså nedprioriteret.Til gengæld farver jeg på livet løs - lageret byder på en hel del fibre, og dem er jeg i fuld gang med at hælde farve på. Det gælder både silke, BFL/silke samt en del strømpegarn. Jeg skal også have opdateret min hjemmeside, og jeg går desuden at pønser på en ny farvesammensætning. Indtil videre er den kun inde i mit hoved; men det er da en begyndelse;-)





Det er jo hverken helt eller halvt min fødselsdag eller noget, der bare ligner. Men Søren fyldte år for ikke så længe siden, og idag hentede jeg så en pakke til ham. Jeg havde fået lov til at åbne den og minsandten om ikke der osse var en gave til mig - hvor heldig har man egentlig lov at være? Og vil I tro det?? Jeg fik dette fine viskestykke i 100% hør med de yndigste små glade får på. Tror I måske lige, jeg glæder mig til at få det vasket og strøget og komme igang med opvasken? Søren får slet ikke lov til at hjælpe - ikke ret meget, i hvert fald. Eller.............
Men.............nu er jeg jo ikke sådan lige at slå af pinden, i hvert fald ikke hvad fodtøj angår, og vi HAR jo butikken over dem alle her i byen, nemlig L´Carda i Kirkegade. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg da bare lige kunne gå forbi, der var sikkert slet ikke noget, jeg brød mig om, og var der alligevel det, passede størrelsen sikkert ikke!!!!!!!!! Hmmmmmmmmm, den holdt så ikke idag. Jeg kunne have købt mig mere end fattig derinde, for der var GODT NOK mange sko, der lige faldt i min smag. Jeg faldt bl.a. for dette par, som jeg simpelthen bare måtte eje!!



