Nu er jeg simpelthen SÅ tæt på at være klar til at modtage en masse gæster til messen Kreative Dage, der løber af stabelen de kommende 3 dage. Jeg har knoklet med at få stablet standen på benene i eftermiddag, og jeg synes egentlig, det er lykkedes nogenlunde. Så kig endelig forbi og få en sludder og se mine ting i hal D, stand nr. 3306. Ja, jeg ved det godt - et indlæg uden billede er altså ikke særligt ophidsende; men mine kræfter er sluppet op for idag, så I må nøjes med mit ord. Og så kommer der måske et par billeder på bloggen imorgen - men jeg lover ikke noget.
P.S. Du ved garanteret osse godt, at BC Garn holder lager-salg ikke? Ellers ved du det i hvert fald nu!!
Det er ikke meget, jeg når at få spundet i denne tid; men lidt kommer der da på haspetræet. Bl.a. dette fed garn, som består af 1 tråd cashmere og 1 tråd silkekokoner.
Silkekokonerne har jeg "sjat-farvet", dvs. jeg har blandet en masse fede farver og har så hældt dem ud over kokonerne på må og få. En super-sjov måde at farve på, resultatet bliver ret uforudsigeligt, hvilket bestemt ikke gør det mindre spændende!
Jeg har naturligvis silkekokonerne med til Fredericia sammen med en HEL masse andre sjove ting og sager. Der vil også være mulighed for at vinde et fed håndspundet garn - jeg laver nemlig en lille "event" på min stand nr. 3306 i Hal D. Ses vi??????








Og her ses fibrene til Mettes gave - en nærmere forklaring følger senere...........
Og sidst men absolut ikke mindst er det jo blevet årstid for æble-plukning. Jeg har fået bjærget høsten af vort MEGET dårligt placerede æbletræ, hvem er vel så tumpet at plante et æbletræ i havens mørkeste hjørne?? Ja, det er ærligt talt ikke for kvikt! Men uagtet den ringe placering giver træet dog en pæn høst, jeg glæder mig meget til at presse disse æbler samt alle de andre, jeg får tilbudt rundt omkring til lækker saft!