Wednesday, July 9, 2008

Tæppe-projekt

Nyt tæppe-projekt!!!!!!!!!!!

Jubi! Heidi har skudt tæppeprojektet i gang, og det er jo for alle der har lyst til at være med. Hun skriver bl.a.:
Endelig er jeg klar med de nye retningslinier for den nye kludetæppekonkurrence.
1. Farve: grønne nuancer
2. Pindestørrelse: 2 ½ - 3½
3. Garn: skal indeholde uld
4. På en eller anden vis skal striber indgå på tværs af arbejdet.Striberne kan fremkomme ved mønsterstrik, vævestrik, skyggestrik, strukturstrik. Jah, jeg har jo strikket mine forslag, så det er op til dig nu.
5. Lappernes størrelseDer skal bruges 39 lapper à 15 x 30 cm, som hvert gælder som 1 lod. Selv om du strikker flere lapper, vil du dog stadig kun få ”udbetalt” 1 lod.Der skal desuden bruges 12 lapper à 15 x 15 og for at få et lod, skal du strikke 2 af dem. Dvs. der bliver 6 x 2 lapper at strikke.Da størrelserne varierer, er det nødvendigt lige at sende en mail til mig, for at jeg kan følge med i hvilke muligheder, der er tilbage. Tæppets endelige størrelse bliver omkring 195 x 105 cm.Min mailadresse er heiditeglgaard@hotmail.com og mærk mailen ”lapper”.
6. Lapperne skal afleveres hos ellers sendes til Garngalleriet, Kyhnsvej 9, 8680 Ry. Så vil Birthe P stå for indsamlingen.
7. Jeg kommer til at stå for at sy tæppet sammen, og jeg har ikke mulighed for at vinde tæppet.
For ottende og sidst ønsker jeg jer rigtig god fornøjelse! Jeg elsker det første kludetæppe, og jeg bliver ikke træt af at se på det og røre ved det. Så drøm om og kryds fingre for at du vinder tæppe nr. 2.
De bedste hilsner Heidi Teglgaard
Jeg vil gerne være med til at udbrede kendskabet til og interessen for dette gode initiativ - derfor denne lille "reklame" her på min blog. Jeg har iøvrigt allerede meddelt Heidi, at jeg laver 2 små lapper. Fibrene ER farvet (en spritny farveholdning!!), og min prøveindfarvning er faktisk allerede tør, så hvad venter jeg mon egentlig på?????????????
Se iøvrigt Birthes blog, hvor du kan finde det første tæppe, der er blevet til på samme måde som ovennævnte! Det er blevet HAMMER-FLOT, og jeg gad godt have været den heldige vinder. Men jeg må jo krydse fingre for mig selv en gang mere;-))

No comments: