Er det ikke fantastisk, at jeg idag fik så yndig en buket? Jeg mener, jeg er jo ikke sådan "rigtig" mor men bare en bonus-een af slagsen. Men det forhindrer mig altså ikke i at få så sød en hilsen på Mors Dag. Tusind tak, min kære Anne - det var sødt af dig at betænke mig. Min egen mor, ja hun må altså være tålmodig og vente på postbudet på tirsdag. Midt i alle Saltum-forberedelserne er begivenheden altså droppet ud af min hukommelse. Flovt men sandt. Jeg håber så til gengæld, gaven falder i mors smag; men det hører jeg jo nok mere om på tirsdag;-)
No comments:
Post a Comment