Vi er de lykkelige ejere af en Weber-grill (og når jeg tænker på, hvordan jeg har gjort nar af både Johannes og Dela, der havde investeret i en sådan, skam dig Karin!!!). Sådan en grill er simpelthen bare super - vi har investeret i kul-holdere, og de er gode at have, når man vil lave snobrød! Og det vil vi gerne, for det smager altså herregodt. Vi havde ellers planer om både at sætte gang i grill og bålsted; men hvorfor ikke bare udnytte kullene og bage snobrød sideløbende med man bager kartofler og steger en flanksteak? Måltidet blev HELT perfekt, og man er vel lidt doven, så Søren fandt lynhurtigt på at lave en intermistisk opstilling af en snobrøds-stangs-holder. Det virkede, og der bliver garanteret bagt mange snobrød på Kornvangen sommeren igennem. Kender jeg Anne ret, vil hun også være ret vild med et sådant arrangement, næste gang hun kommer på visit.
2 comments:
og - hvis I har en gasbrænder med lang stang og dyse, så er den den allerhustigste måde at sætte gang i kullene med. Den der starter dims tager mega tid. Og så sætter du lige rugbrød over på eftervarmen, ik ? kh bente B
Ahhhhhhh, en grill-starter er nu ganske effektiv, synes jeg. 20 min og kullene er super-klar. Desuden har vi aldrig så travlt, når vi skal grille - tværtimod, faktisk. Og rugbrød har jeg altså ikke haft i grillen endnu - jeg er ikke lige sikker på, jeg magter at få det hele koordineret, så det går op i en højere enhed. Og da slet ikke hen under aftenstid, hvor den bedste energi ER brændt af;-)
Post a Comment