Monday, September 29, 2008

Tencel og strikketøj

Jeg er ved at gøre klar. Klar til at pakke bilen med fibre og køre til Ølufvad til det årlige spindetræf, som vi er så mange, der glæder os voldsomt til. Mange af os derude ses ikke særligt tit, faktisk mødes en hel del af os kun i Ølufvad og måske i Rinkenæs, hvor der i det tidlige forår er et spindetræf af samme type.
Fibrene på de ovenstående billeder er tencel - en viscosefiber, som efter sigende skulle være god til at forstærke hjemmespundet strømpegarn med. Det er vi nogen stykker, der har sat os for at afprøve, og så må jeg jo se at blive klar med nogen fibre. Tencel-fibre er egentlig bare hvide; men jeg gider altså ikke sidde og spinde hvide fibre - og det håber jeg så, der er en hel masse andre, der heller ikke gider. I hvert fald har jeg her sjat-farvet et par kilo, så skulle de mest presserende behov vel kunne dækkes?
Og så har jeg et strikketøj, som jeg næsten er færdig med. Men hvordan er det nu, det er? For at blive færdig, skal man vel egentlig også strikke lidt????? Jeg mangler ikke ret mange pinde på dette vingesjal i skyggestrik, helt nøjagtigt strikket efter Vivian Høxbro´s bog Skyggestrik. Det er det store vingesjal nr. 3, jeg nu næsten har strikket. Dog er mit lavet i håndspundet garn. Jeg fik ideen til det fra Strikkeforskeren, der jo naturligvis strikkede sit i en ruf!! Hun havde købt mønster og garn i Vissenbjerg (mener jeg helt bestemt), og det så bare så flot ud. Og da det så tilmed også blev rost til skyerne, da det var færdigt, ville jeg da også prøve at lave et. Jeg er altså lidt spændt på at få det færdigt, måske skulle jeg slå mig ned i sofaen og smække en film på? Det bliver i hvert fald ikke færdigt, så længe jeg sidder her ved computeren!
Her lige et nærbillede, hvor man måske kan fornemme "skygge-dannelsen" lidt?

2 comments:

Ulla said...

Det ser superlækkert ud. Jeg glæder mig til at at se det færdigt.

Jeg bogstavelig talt bor i mit skyggesjal de lange vinteraftener... Når mit engang er slidt op så bliver det næste strikket i håndspundet garn.

Karin Hørkilde Jensen said...

Jamen, jeg tror osse, det bliver rigtig dejligt. Det er næsten lige så stort som et tæppe, nu hvor jeg strikker den sidste kant. Hvis jeg fryser lidt, breder jeg det bare ud over benene - og så fryser jeg slet ikke mere. Så jeg glæder mig også meget til at blive færdig, jeg mangler også kun 10 pinde nu!!